3 facts om Agat

3 facts om Agat

Andreas Bruhn |

Hvad er agat sten?

Til jer som tænker hvad er en agat sten egentlig, vil vi nu prøve at hjælpe jer og gør jer lidt klogere på agat.

En agat er det man kalder en halvædelsten og agat er egentlig en typebetegnelse for det der hedder en mikrokrystallinsk, båndstribet kvarts, som agat er. - Godt vi bare kan kalde det en agat ;-) 

En agat er en sten som er bygget op af mange tusinde lag og derfor kommer den også i mange forskellige farver.

En lille bonus info så findes der enkelte agat sten, hvor lagene er så fine og tynde at man kan se stenen bryde lyset i spektralfarver. Disse agater kaldes regnbueagat.

 

Men mere om hvordan agater dannes og hvilke typer der er, længere nede i indlægget ;-)

 

Nu nævnte jeg spektralfarver og det kan være du nu tænker - jamen hvad farve er agat så? - De har ikke en bestemt farve, men kommer i mange forskellige farve variationer som hver især har nogle bestemte varietetsnavne og for jeres skyld lister vi dem op her:

 - Rød-hvide agater kaldes sardonyx

- Sort-hvide agater kaldes onyxom

- Grønne agater kaldes jaspis

Man har også kombinationer af de forskellige varianter.

- Sort-røde agater kaldes karneol-onyx

- Sort-brun agater kaldes sarder-onyx

Agater bruges typisk som smykkesten, men kan også bruges til at udskære gemmer og kaméer og til at fremstille mortere som de fleste madelsker har i deres køkken :-D

Bonusinfo:

Vidste du at der kan være op til 1000 lag pr. cm. - JA, det var pr. cm.

 

Hvordan dannes agat sten og hvor findes agat?

Ligesom ferskvandsperler skal igennem en dannelsesproces, skal agater også det. Processen starter i et hulrum i en sten. Disse hulrum findes specielt i størknet lava, hvor indelukket gas har skabt disse hulrum, som med tiden bliver fyldt med mineralholdigt vand der aflejrer fine farverige lag af kalcedon og opal. Denne proces er startskuddet til dannelsen af en smuk agat sten.

Processen fortsætter over en lang periode, hvor vand med opløst kalcedon og opal fylder hulrummene op og afsætter lag på lag af disse mineraler som kvarts. Når der er gået tid nok dukker den smukkeste agat sten frem i alverdens farver.

Man kan opleve at der i en agat sten, er et hulrum hvilket er helt almindeligt. Disse hulrum i agaten kan være fyldt med de fineste kvartskrystaller eller Ametyster inden i. Disse agat sten, som har et hulrum i midten af stenen, kaldes Geoder. Er hulrummet udfyldt, kaldes stenen en mandel.

 

Hvilke egenskaber har agat sten?

Agatens egenskaber er mange og deles ofte op, alt efter hvilken type agat der snakkes om. Der er flere forskellige typer og vi vil derfor liste de forskellige typer og deres egenskaber herunder.

 Agaten er symbolet på selvtillid, styrke, intelligens og veltalenhed og disse egenskaber indeholder alle agat typer.

Siden agat sten for første gang blev fundet i Achates floden, der i dag hedder Dirillo, i det sydlige Sicilien har agat stenen fået stor betydning for folk, netop pga af de mange egenskaber stenen har. Hvis du bærer en agat sten, vil du kunne tænke hurtigt og klart. Er du til meditation, kan du vælge at meditere på agaten. Du vil opleve med tiden at du vil blive bedre til at udtrykke dig selv og derfor også vil opleve at du vil have nemmere, ved at vinde andres opmærksomhed og agtelse.

Agaten har altid været en populær beskyttelses amulet og smykke, fordi den gør bæreren i stand til at opnå en stor styrke gennem stenens egenskaber.

Herunder er de forskellige agat typer og deres egenskaber og budskaber.


Blonde agat:

Styrker selvrespekten og selvværdet. Den virker revatiliserende og dens energi er med til at løsne op for blokeringer, som hæmmer dig og dermed giver dig klarhed når der skal tages beslutninger. Den hjælper med at gør en i stand til at tilpasse sig og udforske en selv og sine omgivelser.

Den kan virke beroligende og dæmpende og gør dig i stand til at stresse af og lukke verden ude.


Botswana agat:

Styrker din selvrespekt, beslutsomhed og følelse af selvværd. Den har en fysisk konstant og uhindrende energi som er med til at styrke din jordforbindelse. Derfor er den også en god støtte i hverdagen fordi den er med til at opløse indre blokeringer og udfordringer.

Den har ligeledes en positiv seksuel/sensuel energi som er med til at løsne op for ens selvværd og dermed lader en føle og mærker sig selv og andre.


Leopard agat:

Styrker ens selvudviklingsproces gennem en stærk grounding, der giver dig klarhed, beslutsomhed, handling og overblik som er med til at gøre dig i stand til at gøre op med gamle vaner og mønstre som kan holde dig tilbage.

 

Mos agat:

Den hjælper med at stilne uroen i ens sind og er med til at give dig følelsen af jordforbindelse. Det betyder også at den er en god partner mod nervøsitet og nervøse lidelser som f.eks. spiseforstyrrelser.

Derudover støtter den viljen og fremmer ens vitalitet. Den giver mod, fremmer din veltalenhed og er med til at heale dit hjerte.

Har en afbalancerende virkning og er derfor god mod allergi, hårtab, blodsukker, diabetes og nyrelidelser.

 

Blå agat:

Styrker ens selvrespekt og beskytter samt giver styrke. Derudover giver den mod og handlekraft til at overvinde ens usikkerheder.

 

Grøn agat:

Dens energi er meget kraftig og derfor arbejder den også med tunge emner som sorg og smerte. Den hjælper dig med at se kærligheden og giver dig selvtilliden tilbage.

God til spændinger i ryggen.

 

Hvid agat:

Hjælper dig med at finde tilbage til dig selv og lader dig leve livet som den du er. Den hjælper med at rive dig løs fra andres forventninger og pres. Den giver rum til at du kan finde ud af hvem du er og hvad det er du vil med livet.

God til energi styrkelse og renselse.

 

Ild agat:

Du vil opleve fornyet livskraft som gør dig stærkere og mere levende. Stenen er modløshedens modsvar, så når du træt, udkørt, deprimeret, fortabt og fastlåst vil du opleve at den fornyet livskraft, sammen med dig, vil bearbejde håbløsheden.

Stenens budskab er at man skal give slip på alle sine byrder og bruge ens kampånd og gennemslagskraft til at opnå forvandling.


Lilla agat:

Styrker selvrespekten og hjælper til en større selvtillid. Derudover vil du opleve at den giver dig mod og handlekraft til at overvinde dine usikkerheder, samtidig med at den får dig til at slappe af i dig selv.

God til spændinger i arme og skuldre.

 

Pink agat:

Arbejder med vores egen selvrespekt og styrke. I modsætningen til den sorte agat, arbejder den pink agat med den feminine energi, den er blid og nænsom i sin energi og er derfor perfekt til mennesker som ligger et stort pres sig med høje forventinger og stress.

Derudover er den god for hjertesorger og problemer.

 

 

Sort agat:

Styrker vores maskuline energi, giver inspiration og gavner vores handlekraft. 

Den sorte agat har ét budskab og det er: Kom igang - hvad venter du på - afsted og kom igang. Bærer du den vil du mærke hvordan den hele tiden vil skubbe dig fremad mod dine drømme.

 

 

Hvor i verden findes så disse agat sten? - Rigtig mange steder faktisk. På med brillerne for her er listen over de lande hvor der udvindes agat:

Tyskland, Frankrig, England, USA, Brasilien, Australien, Island, Rusland, Skotland, Østrig, Tjekkiet, Argentina, Uruguay, New Zealand, Sydafrika, Botswana, Mexico, Kina, Indien, Indonesien, Kasakhstan, Tyrkiet, Mongoliet, Tanzania, Namibia, Marokko, Madagaskar.

 

 

Efterlad en kommetar

Bemærk venligst: kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres.