5 facts om ferskvandsperler

5 facts om ferskvandsperler

Andreas Bruhn |

 

Hvad er ferskvandsperler:

En ferskvandsperle er et produkt af en forsvarsmekanisme, som i det her tilfælde ferskvandsmuslinger har, der gør at hvis muslingerne ved et tilfælde får et fremmedlegeme ind i skallen og det sætter sig på muslingens kappevæv, påbegynder muslingen en proces hvor der produceres perlemor i muslingens kappevæv som omsluger fremmedlegemet og voila, i løbet af 2-7 år har muslingen produceret den fineste ferskvandsperle.

Det er vigtigt at understrege at der findes naturlige ferskvandsperler og kultur ferskvandsperler. De naturlige ferskvandsperler er perler der er produceret i naturen uden menneskehænder.

Kultur ferskvandsperler produceres med hjælp fra mennesket. Idag er langt de fleste ferskvandsperler du støder på, kultur perler som er dyrket på store muslingefarme rundt omkring i verden.

 

Hvordan laver man ferskvandsperler:

Mangler du en opskrift på hvordan du selv laver en ferskvandsperler? - det kræver tålmodighed og mange års arbejde ;-)
Eller er du bare nysgerrig, så får du her opskriften på hvordan man laver ferskvandsperler.

Det første der skal bruges er en musling, gerne af arten Hyriopsis Cumingi eller Hyriopsis Schlegeli, som i dag er de to mest populære muslinge arter til at producere ferskvandsperler. Du skal også have et bassin med rent fersk vand som du skal holde nøje øje med så der ikke sker en forurening af vandet. Ferskvandsperler og generelt perler er nemlig utrolig følsomme overfor selv den mindste forurening.

Derefter er det tid til at finde din indre kirug frem, for nu skal du indsætte 24-32 små stykker muslingekappe i den musling som skal producere dine ferskvandsperler. Når det er gjort er det startskuddet for muslingen til at udskille nacre som skaber en reaktion inde i muslingen og der dannes nu en calciumcarbonatforbindelse som i løbet af de næste 2-7 år bliver til de fineste ferskvandsperler, som man kan bruge til diverse smykker.

 

Hvor fremstilles ferskvandsperler:

Før i tiden var det faktisk ikke unormalt at finde ferskvandsperler i Nordeuropa, desværre som så meget andet i dag, så har vi forurenet vandet i sådan en grad at det ikke længere ses som sandsynligt at finde perler i de nordeurpæiske verdenshave.

Ferskvandsperler dyrkes nu stort set kun i Asien og her er specielt Kina en supermagt inden for produktionen af ferskvandsperler. Størstedelen af de kinesiske ferskvandsperler bliver produceret i provinserne Zhejiang, Jiangsu, Anhui, Hunan, Juangxi og Fujian.

Andre lande som også har deres egen ferskvandsperleproduktion er Thailand, Filippinerne, Vietnam, Indien og USA.


Hvad er en ferskvandsperle værd?

Prisen for ferskvandsperler varierer meget i værdi alt efter hvad kvalitet de er af. Det har stor betydning om perlerne feks. er naturlige ferskvandsperler, eller om det er kultur ferskvandsperler. Det siger sig selv at de naturlige ferskvandsperler af naturlige årsager ;-) - vil være mere værd en kultur ferskvandsperler.

Derudover bliver perlerne bedømt ud fra 6 andre faktorer som er:

- Perle type

- Perle størrelse

- Perle farve

- Perle form

- Perle glans

- Perlens overflade kvalitet

Disse 6 faktorer bestemmer en perles kvalitet og værd. Igennem tiden er der blevet solgt enkelte ferskvandsperler for op til 2000$ - svarende til ca. 13.500 danske kroner.

 

Vidste du at ferskvandsperler skal plejes? - Nej, her er nogle råd:

Ferskvandsperler kræver pleje, heldigvis er pleje og rengøringen af ferskvandsperler relativ nemt og simpelt. Den bedste pleje du kan give dine perle er ved at bære dem. Det hjælper nemlig til at perlerne bevarer deres naturlige fugtighed som er med til at give dem deres glans.

Ferskvandsperler tåler ikke at blive opbevaret meget tørre steder. De tåler ligeledes heller ikke store temperatur svingninger som kan være med til at ødelægge perlernes naturlig glans.

Ferskvandsperler er porøse og det betyder at perlerne optager de væsker, som de kommer i berøring med. Derfor er det vigtigt at du altid sørger for at tage dine ferskvandsperler på efter parfumen og hårlakken er dampet af. Disse kan nemlig fuldstændig ødelægge dine ferskvandsperler da de ikke tåler lakken fra hårlakken og de stoffer som findes i parfume.

Man kan også vælge at lægge sine ferskvandsperler i lunkent, kogt vand. Dette vil også rense perlerne.

Efterlad en kommetar

Bemærk venligst: kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres.