Jade

I dette indlæg, kommer vi nærmere ind på jade perlens historie, dens egenskaber, betydninger og hvorfor du måske burde overvejer at inkludere den i dit smykke. Er du klar til at blive lidt klogere på jade? - Så læs du bare videre.

Tre hurtige om jade

  1. Det er en rigdoms- og manifestationssten
  2. Beskytter mod uheld og ulykke
  3. Der findes to former for ægte jade

Jade perler og deres utrolige historie

Jade perler er en fantastisk halvædelsten, som virkelig er en af de sten som verdens forskellige kulturer, har taget til sig fra gammel tid af. De stærke overbevisninger er bibeholdt og det samme gælder de traditioner, som er forbundet med den smukke perlesten. Her i Danmark er vi vant til at forlovelsesringe og vielsesringe er med diamanter. Ja faktisk er det jo en normal skik i rigtig mange lande, men dog ikke alle. 

I specielt de asiatiske lande, er jade sten af en helt anden betydning end den er her i Danmark. Tager man længere øst på, vil man opleve kulturer, hvor jade perler er mere værdsat end diamanter. Det bunder i gamle traditioner og tro. Specielt har dens egenskaber stor betydning for de asiatiske kulturer. Det siges at bæreren af jade, er beskyttet mod uheld og ulykke. Stenen vil opsluge al dårligdom, som du skulle udsættes for og er bl.a. derfor at stenen ofte er en fast bestanddel af en vielsesceremoni i de asiatiske kulturer. 

Fordele ved at bruge jade sten i dine smykker

Det ingen hemmelighed at jade sten er og har altid været en fantastisk populær halvædelsten sten. Dette skyldes bl.a. de healende egenskaber og betydninger som har været forbundet med jade perler i de sidste århundrede.

Den overordnet betydning for en jade, udspringer fra dens egenskaber til at samle en rolig og velovervejet visdom hos bæreren og samtidig kassér den negativitet, som forhindre dig i at se dit sande jeg. 

Jade og dens egenskaber

Jade har en masse egenskaber som kan gavne dig på forskellige måder. Vi fortæller herunder om spirituelle, fysiske og emotionelle healing egenskaber som jade besidder.

Jade perler og deres spirituelle healings egenskaber

Udover at skabe visdom og kassér negativitet, så kan den også hjælpe dig, hvis du søger spirituelle egenskaber i din ædelsten. Det kan være at du søger balance og harmoni i dine forhold, om det er dine venskabelige- eller kærlighedsforhold? Er det tilfældet, så kunne jade sten formentlig godt været noget for dig. Nogle af de mest kendte egenskaber jade perler har, er at de altid har været forbundet med glæde og harmoni i de forhold du har i livet. Dette gælder både familie, venner, og arbejde. Derudover giver jade dig også en følelse af at været solidt plantet på jorden og samtidig bidrager halvædelstenen til et mere roligt og velovervejet sind. I gammel tid, gik adelig og bønder ofte med jade smykker og dette skyldes først og fremmest to ting. 

1. Troende familier bar ofte deres tro med sig i form af smykker og ædelsten for at beskytte dem imod bedrageriske og ondskabsfulde mennesker, ånder og dårligdom.

2. Jade siges at fremme en overflod af både materielle goder, samt gode intentioner fra omverden. 

To former for jade sten som specielt er kendt for sine gode egenskaber er lavendel jade og grøn jade. Lavendel jade er en nærende og beskyttende ædelsten, mens den grønne jade fremmer en overflod af guddommelig energi, samtidig med at den hjælper dig til at holde dine fødder plantet på jorden. Derudover vil jade perlerne støtte dig og huske dig på, at en gang i mellem er det okay at stoppe op i en travl hverdag, tag en dyb indånding og bare nyde øjeblikket.

Quote tid: I den spirituelle verden er der et sagn om den person der bærer jaden, der går således: “Den som handler uselvisk i dag, opnår velvilje og goodwill for sig selv i fremtiden. En hver personlig ulempe og tilsidesættelse af sig selv, vil blive mere end kompenseret for i fremtiden”.   

Jade perler og deres fysiske healings egenskaber

Jade perler har også fysisk healende egenskaber og måske du har hørt om en Jade Roller, eller et Gua Sha sæt som i dag kan fås rigtig mange steder. Det kan også være du tænker. NEJ, hvad dælen er en jade roller? Kort fortalt kan man i dag få flere forskellige former for massage sten til f.eks. ens ansigt, som kan være med til at give din hud en ny glød ved at kombinere jadens foryngende egenskaber med massagen som øger blodcirkulation og dermed øger produktionen af kollagen, der sørger for en sund og stram hud. 

Udover at jade kan give nyt liv til din hud, er den også blevet brugt af mennesker i århundrede, til at lindre smerter og skader, som er kommet i forbindelse med sygdom eller uheld. Her har jadens egenskaber været anerkendt som en støtte sten for folk der har oplevet lidelse af forskellige grad igennem længere tid. 

Jade perler og deres emotionelle healings egenskaber

Halvædelstenen er også utrolig velegnet til dig som søger emotionel healing, Jade perler har en beroligende energi, som hjælper med at lindre irritabilitet og derved bidrager til at du har kortere vej til det emotionelle overskud. Ens personlighed kan også få en tiltrængt støtte, idet jade har en helt speciel evne til at skabe balance mellem krop og sind. Dette udspringer ved at ens ideer, simplificeres og dermed oplever du at dine ideer er nemmere at indfri og få bragt ud i livet. Et andet sted hvor jade perler har en forstærkende indvirkning er i drømmenes verden. Her vil du opleve at dine drømme både er mere produktive og brugbar i hverdagen. Her vil dine drømme være indsigtsfulde, samtidig med at du vil opleve at du i højere grad kan huske drømmenes indhold og samtidig se de tydelig budskaber, som der tit kan være gemt i vores drømme. 

Har du tit oplevet at du sætter begrænsninger for dig selv og dine mål i livet? Det kan være begrænsninger ift. det familiære, arbejdsrelateret eller noget som helt almindelig gøremål i dagligdagen? Her kan jade give dig en hånd og være med til at give dig en mindre øjenåbner. Jade halvædelsten forstærker din evne til at omfavne dine personlige ambitioner, idealer og ønsker og dermed også din evne til at realisere disse mål. For det er igennem omfavnelse og accept at selvtilliden for alvor kan vokse. Vokser selvtilliden kommer det her brændende ønske for at tage springet og arbejde i mod forandring nemlig også. 

Der er specielt tre typer af jade ædelsten, som er gode indenfor emotionel healing. Vi har listet dem herunder, så du let kan finde dem:

Sort JadeLilla Jade og Rød Jade 

Hvor stammer Jade fra?

Jade findes flere forskellige steder i verden. I Rusland, Kina og Guatamala findes både jadeit og nefrit. Derudover udvindes der også nefrit fra lande som Schweiz og New Zealand. I Canada er der i de senere år blevet udvundet nogle smukke mørke grønne jader, som har fået navnet “Canada Jade” på grund af den karakteristiske dybe grønne farve. 

De mest efterspurgte jadeit sten i verden, er den velkendte “Burmesiske Jade”. Den udvindes i dag i Myanmar, som forhen var kendt som Burma. Grundet politiske beslutninger og skrappe handelsrestriktioner i Myanmar, er forekomsten af den burmesisk jade gået hen og blevet mere sjælden i verden. Derudover har en stigende efterspørgsel, været med til at skubbe prisen i vejret for den burmesiske jade.

Der findes to typer jade sten

Ja, den er god nok. Jade består nemlig af to separate mineraler. Det ene er jadeit, hvis kemiske betegnelse er et natrium aluminium silicat. Selv tak til kemi nørderne derude. Det andet mineral er nefrit, som også har en kemisk betegnelse, som er et calcium magnesium silikat og nu skal jeg nok stoppe med kemi lektionen.
I århundrede kunne disse to typer af jade ikke skelnes fra hinanden, indtil teknologien fra det 20 århundrede trådte til og har gjort os lidt klogere på halvædelstens sammensætning af de to mineraler. Begge former for jade anses som ægte jade og er også kendt under betegnelsen “Zhen Yu”, som betyder ægte jade. 

I dag er det jadeit, som er den mest sjældne form for jade, der findes og derfor vil man også opleve at prisen er noget højere for jadeit kontra nefrit. 

Tak for din tid!

Jeg håber at du lærte lidt i dagens blogindlæg. Om ikke andet, så håber jeg at du har fundet indlægget interessant.

Det var dejligt at du gad at læse med!

Andreas Bruhn

Uniq Perler

Efterlad en kommetar

Bemærk venligst: kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres.