5 facts om Kubisk Zirkonia sten

5 facts om cubic zirkonia

Uniq Perler

Vi er tilbage med 5 facts omkring en af vores skønne produkter og turen er kommet til et af vores mest solgte produkter igennem hele Uniq Perlers levetid. 

I dag får 5 facts om vores kubisk zirkonia sten. 

 

Jeg ved ikke om du er lige som mig, og du er sådan lidt nysgerrig på hvad det egentlig er man køber? - Det er jeg nemlig! Derfor har jeg valgt at lave et lille indlæg om den smukke zirkonia.

Hvordan bliver kubisk zirkonia sten lavet? 

Opskriften er utrolig simpel, hvis man spørger mig. Hvorfor? Du skal have to ingredienser og så en ovn der kan runde ca. 2500 celsius grader :-D - Nemt! 

Zirkonia sten krystaller er en blanding af Zirconium Pulver og Zirconium Dioxid. Disse to ingredienser smeltes sammen ved at varme dem op til 2500 grader. Resultatet er en perfekt menneskeskabt og fejlfri sten, som har nul inklusioner i sig.  

 

Findes der farvet Zirkonia sten?

Det kan du tro at der gør. Vi forhandler selv flere zirkonia sten som er farvet. Men hvorfor findes der så farvet zirkonia? 

Det gør der af den simple grund at zirkonia sten skal ligne diamanter og gerne imitere dem så godt så muligt. Derfor bliver der under fremstillingsprocessen af zirkonia sten tilføjet nogle forskellige oxider, som giver stenen deres forskellige farver. 

 

Er kubisk zirkonia ægte - Er det en Diamant? 

NEJ, Zirkonia er ikke en ægte diamant. Men den kan narre selv det skarpeste øje, ja altså medmindre du er en guldsmed eller lignende. 

Kubisk zirkonia sten har mange af de samme egenskaber som diamanten har. Dens brilliance er næsten lig en diamants. Dens hårdhed er stort set også det samme på Mohs Skalaen. Kubisk zirkonia sten har en hårdhed på 8,5 hvor en diamants er 10. 

Derudover skæres zirkonia i de samme former som diamanter og nu tænker du måske, hvad er forskellen så? 

Forskellen er selvfølgelig ægtheden og prisen - zirkonia sten vs diamanter kan på ingen måde sammenlignes. Diamanters værdi og pris er betydeligt større end zirkonia.  

Hvad med værdien af en zirkoniasten? 

Der er en betydelig forskel faktisk. Her, lad mig give dig et eksempel. En forlovelsesring der har en 1 karat kubisk zirkonia sten, kan typisk købes for omkring 100 kr. Hvis du derimod skal have fat i en diamantring, som er godt skåret og har en sten på 1 karat. Den kan nogle steder fås for.. Hold fast nu! - 20.000 kr.

Du får lige et eksempel mere. 

Hvis du skal ud og have fat i en Prinsesse Ring med en 1,5 karats zirkonia sten, så koster den ca. 230-250 kr. Hvis du skal have den samme Prinsesse Ring med en 1,5 karats højkvalitets diamant, vil koste dig ca. 62.000 kr! 

Disse eksempler er selvfølgelig sat på spidsen og i kan sikkert finde mere fornuftige priser på diamanter, men dette eksempel er taget ud fra den gennemsnitlige sammenligningspris på disse to sten og fortæller lidt om den store værdi forskel som der. 

 

Her er de hårde facts og forskelle på diamanter og zirkonia - Værsgo til jer der kan lide at nørde lige som jeg :-D

Som jeg har nævnt længere oppe i dette indlæg, så bliver kubisk zirkonia sten fremstillet, hvorimod diamant er et naturligt forekommende stof, som vores natur selv producerer. 

Her er de nørdede facts som adskiller de to sten fra hinanden. For det normale øje kan det næsten være umuligt at se forskellene.   

Varmeledningsevne: Diamanter er termiske ledere hvorimod kubisk zirkonia sten er diamantens modsætning. De er nemlig termiske insulator.

Bonus info: Det er faktisk dette som guldsmede og smykkemager tjekker når, ægtheden af stenen skal bestemmes. 

Hårdhed: Diamanter har en rating på 10 og kubisk zirkonia sten har en på 8, på Mohs Hårdhedsskala.  

Densitet: Kubisk zirkonia sten har en massefylde, der er 1,7 gange tættere end en diamant. 

Brydningsindex: Diamanters brydningsindex er 2,42 mod kubisk zirkonia stens 2.15-2.18.

Tænker du brydningsindeks?? - Hvad dælen er det lige? Det skal jeg fortælle dig.
Brydningsindekset fortæller hvordan stenene bryder lysets stråler. Det er det som kan opleves som de her flotte glimt af farver i stenen. Diamanter udsender mere hvid lys (brillians), hvorimod kubisk zirkonia sten udsender de velkendte regnbuefarver. 

Form: Det opleves typisk at diamanter er skåret en lille smule anderledes end hvad kubisk zirkonia sten er. 

Spredning af lys: Igen, det er de fantastiske smukke farvenuancer du oplever, når stenen fanger lyset korrekt. Her har Diamanten en spredningsevne på 0,044 mod kubisk zirkonia stens 0,058-0,066

Farve: Zirkonia sten svarer til det perfekte “D” som findes på diamanters klassificerings skala. Men som du sikkert allerede ved, så kommer zirkonia også i mange andre farver som f.eks. Grøn, Orange, Rosa etc.
De fleste diamanter derimod. De har et brunligt eller gult skær i dem. Det er faktisk kun de mest sjældne diamanter som er totalt farveløse.

Puha Andreas.. Det var meget info

Puha! Det var en ordentlig omgang det her. Næsten som at være tilbage på skolebænken igen :-D - Bare rolig.. Jeg har heller ikke mere. Det sidste jeg vil sige eller opfordre jer til, er at kigge forbi vores kollektion med zirkonia. Det kan godt være det ikke er ægte diamanter, men uha hvor de dog ligner og hvad er egentlig bedre end sådan en smuk sten?

(SE VORES ZIRKONIA KOLLEKTION)

Jeg ved det ikke? - Måske jeg skulle spørge Louisa? - Nå, tak for denne gang, håber dette indlæg var lidt hyggelæsning til dig.

Andreas, Uniq Perler 

Kilder:

 



Efterlad en kommetar

Bemærk venligst: kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres.