Samle Ordre

Her hos Uniq Perler tilbyder vi en unik mulighed for dig til at:

  1. Spare penge på fragt, hvis du handler fra uge til uge og ikke akut har behov for at modtage dine ordrer inden for 1-3 dage.
  2. Hjælpe med at mindske CO2-belastningen, når pakkerne fragtes med vores fragtmand.
  3. Hjælpe med at reducere overforbrug af emballage, plastik og lignende.

Med “Samle Ordre” løsningen sparer du altså ikke kun penge, hvis du ofte handler hos os flere gange i løbet af ugen. Du hjælper også os som virksomhed med at reducere vores negative aftryk på klimaet.


Vigtige punkter vedrørende “Samle Ordre” løsningen

Når du bruger “Samle Ordre”, er der nogle vigtige ting at forstå. Herunder lister vi de vigtigste punkter, som du skal kende:

  1. “Samle Ordre” koster 49 kr ved ugens første ordre. Herefter koster fragt 0 kr på alle efterfølgende “Samle Ordre”.
  2. “Samle Ordre” leveres altid til pakkeshop og sendes med DAO eller Bring.
  3. Vi sender altid “Samle Ordre” den næstkommende mandag.
  4. “Samle Ordre” løsningen gælder fra mandag til søndag.
  5. “Samle Ordre” kan efter aftale ligge hos os i mere end en uge, dog højst 30 dage.

Hvorfor skal man vælge “Samle Ordre”?

Vores “Samle Ordre” løsning er til dig, som kan lide friheden i at kunne shoppe flere gange om ugen uden at skulle tænke på at betale fragt flere gange. Løsningen er også for dig, som måske kender dig selv så godt, at du ved, at dine ordrer ofte ikke er helt fuldendte. Det vil sige, at du ville ønske, du lige havde fået de ørestikkere med, som du sidenhen har fundet ud af, at du ikke har flere af, eller som du skulle have haft med i din ordre.

Med “Samle Ordre” løsningen behøver du slet ikke at tænke på disse problemer eller irritationer. Du betaler nemlig kun 49 kr, som i øvrigt kun er 7 kr dyrere end vores billigste fragtløsning, hvorefter du kan lave alle de ordrer, du vil resten af ugen, men til 0 kr i fragt.

Du sparer altså en masse penge, og en helt ny verden af frihed dukker op ift. dine indkøb af smykkematerialer og perler.


Jeg kan ikke vente en uge med at få tilsendt mine ordrer – kan “Samle Ordre” sendes før næstkommende mandag?

Ja, sagtens. Det eneste, det kræver, er, at du skriver til os på kontakt@uniqperler.com og lader os vide, at din ordre gerne må sendes afsted. For at vi kan få sendt dine “Samle Ordre” afsted, har vi brug for de ordrenumre, som det drejer sig om.


Giver det overhovedet mening at bruge “Samle Ordre” løsningen, hvis pakken skal sendes før næste mandag?

Ja, det gør det bestemt. Her er et tænkt eksempel:

Det er onsdag, og du har været med på vores Uniq Perler - Live Auktion. Her var der nogle auktioner, du bare måtte have, men hey! Du ved også, at Uniq Perler holder POP-UP Live igen fredag formiddag, og der plejer du også at se med, og oftest handler du også lidt auktioner.

Du tænker: “Det er bare så dyrt med fragt, hvis jeg skal betale to gange på en uge”.

Det er korrekt, og det er netop derfor, du skal vælge “Samle Ordre” løsningen til 49 kr efter onsdagens live auktioner. Gør du det, får du nemlig muligheden for at se med igen om fredagen og handle lidt flere auktionsvarer ind, men denne gang til 0 kr i fragt.

Det er WIN-WIN.

Og vil du gerne have sendt ordren afsted allerede efter auktionen, så skriver du bare til os, som nævnt tidligere, og så får vi sendt dine ordrer afsted med det samme.


Og hvad opnår du så ved det?
  1. Du sparer 35 kr i fragt.
  2. Du får tilsendt to eller flere ordrer med vores lynhurtige levering, som typisk tager 1-3 dage.

Alt i alt er vores “Samle Ordre” løsning et tilbud til dig, som er sat i verden for, at du kan handle med større frihed og spare penge på fragt.